30. november 2012
KAN OPLEVES PÅ COMPUTEREN
Glæd dig til et sanseberusende, sexet Shakespeare-univers klædt i sort. En grotesk og smuk collage over Renæssance-digterens kærligehedssonetter gjort helt aktuelle samtidig med at bevare deres poesi.
Det Kongelige Teaters anmelderroste Shakespeare-forestilling, Sonetter, sikrede instruktør Elisa Kragerup en Reumert 2012. Året før hev stjerneinstruktøren også en Reumert hjem for Anne Linnet teaterkoncerten Hvid magi fra Betty Nansen Teatret.
I Sonetter har de fem skuespillere forsøgt at læse sig selv ind Shakespeares små kærlighedsdigte og udtrykke dem med deres egne ord og bevægelser. På trods af de 400 år, sonetterne har på bagen, kan alle, der har været berørt af kærlighedens magi og besættelse, relatere til de dramatiske følelser, der udtrykkes her. Og hvem har ikke det? Her er plads til begæret, afskeden, de forbudte følelser og den stille dybe kærlighed.