22. april 2012
KAN OPLEVES PÅ CAFÈ TEATRET I KØBENHAVN
DESPERADO handler om en mand, der har fået nok. Peder Holm Johansen er Per: en midaldrende dukkemager og dukkefører, som har mistet troen på kunstens evne til at flytte bjerge. Når han tænder sit fjernsyn, ser han krig og uskyldige ofre, og han aner ikke, hvad han skal gøre ved det. Indtil han møder Fernando – en mexicansk desperado, som skyder, før han spørger. Og selvom Fernando egentlig bare er en dukke, Per selv har bygget, viser han sig hurtigt at være den, der sætter dagsordenen i dukkemagerens værksted. Hvad, der skulle have været en fornøjelig tur i teatret, tager en dramatisk drejning, og DESPERADOS publikum kommer til at spørge sig selv og sidemanden: Er der en nødudgang i denne bygning?? - på scenen er Per i gang med at lave en bombe.