30. januar 2018
KAN OPLEVES I KØBENHAVN
"Min far er astronaut. Han arbejder ude i rummet, hvor han egentligt ikke laver så meget, for der er jo ikke så meget at lave ude i rummet. Mig og min far har bare bygget alt muligt sammen, sådan smarte ting. En musefælde der kan sige som en ost, og denne her radio som er helt speciel, fordi dens signaler kan nå langt ud i rummet igennem alting også sorte huller, og så kan man snakke med hinanden selv om man er langt væk. Hvis man er helt stille og sætter øret helt ind til den, så kan man høre min far der suser rundt om jorden. Egentligt er den til noget helt andet, som er sådan et kapløb vi snart skal være med i. Så sidder jeg i sådan en racerbil og styrer, og han skubber og skubber og er pisse forpustet. Min far han er bare hurtig og løber mega stærkt, sådan er det bare. Han kan skubbe vores racerbil 70 kilometer i timen, uden de store problemer. Det er altså hurtigt, skulle jeg hilse at sige. Fuldstændigt ligesom en raket. Jeg er faktisk danmarksmester i at være den pige der har vundet flest racerløb overhovedet."
Kapløbet er historien om en pige, hendes mor og en far, der er blevet væk. En historie om nærvær og fravær, travlhed, fantasi og drømme.