16. januar 2015
KAN OPLEVES VED AT DOWNLOADE ALBUM
I 1989 udgav en af Danmarks mest anerkendte forfattere – Svend Åge Madsen – romanen ”At Fortælle Menneskene”, der med sit store persongalleri og genialt eventyrlige og fabulerende fortællinger, er at betragte som et af hans hovedværker.
I lang tid efter at Ask Kjærgaard ”At fortælle menneskene”, sad bogens underfundige univers fast i hans krop. Han hørte mere og mere bogen som en lyd i hovedet, en lyd som voksede frem af den fantasifuldhed, legesyghed og dybde som romanen rummede.
Den inspiration er der nu kommet et stort, sammenhængende og kompromisløst værk ud af - ”At fortælle menneskene – et soundtrack”. Pladen er en abstrakt fortolkning af Svend Åge Madsen roman, som med Jens Albinus i rollen som fortæller, blander tekstlige uddrag fra bogen med Ask Kjærgaards instrumentale musik, som én stor kunstnerisk collage. Igennem denne fortolkning får romanen et nyt liv, og pladen står som et selvstændigt værk.
Som Svend Åge Madsen, på bedste postmoderne vis væver forskellige litterære genrer sammen til en sammenhængende enhed, spænder ”At fortælle menneskene – et soundtrack” over så forskellige genrer som bl.a. jazz, surf, blues, stemningsfuld ambient og apokalyptisk doom metal. På trods af alle genremæssige spring, er der en klar rød tråd i gennem hele værket. Ikke mindst styrket af Albinus’ overbevisende præstation som fortæller.