23. oktober 2015
KAN OPLEVES PÅ BÅDTEATRET I KBH.
Vor kultur har svært ved at rumme, at livet en dag skal være slut, for det rokker ved en forhastet og materiel livsindstilling - at have døden i sin bevidsthed.
Men den materielle verden har en grænse; vi kan ikke tage noget med os herfra.
Hvis vi husker på det dyrebare livs skrøbelighed, så får livet mere fylde og nuet en større værdi, og så er det ikke så svært at møde døden.
”Når bladene falder” er en personlig og bevægende fortælling om en bedstefars død fortalt af mor og datter. Inspirationen til forestillingen opstod efter deres fars og bedstefars dødsfald. De fik et ønske om at bevare og formidle den intensitet, som døden bringer ind i livet. Det hjalp dem midt i sorgen.
Bedstefar har kun to ting tilbage: En gammel radio, som ikke duer, og en lille dukke, som har fulgt ham hele livet. Resten har han smidt ud, for der hvor hans næste rejse går hen kan han ikke tage noget med.
Heldigvis får han besøg. Hans barnebarn får radioen til at spille igen, og dukken begynder at danse helt af sig selv. Det er den bedste dag i lang tid. Det er en god dag at dø. Så det gør han.
Men det er sandelig ikke slut af den grund. Fra det sted som man ikke vender tilbage fra, griber han ind i sin families hektiske og splittede tilværelse og giver dem mod til at leve fuldt ud.
Historien fortælles med få ord, musik, sang, dans og dukker, som med lethed og humor blæser på fysiske love og fordomme om liv og død.
At fortrænge døden og at hægte de gamle af, er to sider af samme sag. Begge dele er tegn på en ubalance, som forestillingen gerne vil rette op på.
Forestillingen er meget velegnet for et blandet publikum af børn, forældre og bedsteforældre, og det er vort håb, at forestillingen kan hjælpe med at gøre det lettere at tale om den uundgåelige afslutning på livet og huske på at leve, mens vi gør det.
