16. februar 2011
KAN OPLEVES PÅ TEATER KATAPULT I AARHUS
Gennem humor, genkendelighed og et stærkt fysisk udtryk vil du blive ført ind i et univers, præget af kærlighed, vrede og ustyrlige drifter. Den nye dramatikerduo, Sofia Guldbrandsen og Tine Agertoft, har skabt Karrusellen med målet om at vise en sandfærdig version af de små dele af dagligdagen, der udgør kærlighedsforholdet mellem to splittede mennesker.
Karrusellen er lavet ud fra den nye teaterform Devising. Forestillingen er blevet til i processen. De seks skuespillere er, i samspil med instruktører, nået frem til handlingsforløb, replikker og arrangement. De arbejder især med det musiske og fysiske udtryk, og har fået specialkomponeret forestillingens soundtrack.