13. november 2024
Træd ind i en verden fyldt med intens musik og imponerende vokalpræstationer i en Broadway-musical, der både rører og udfordrer.
Next to Normal inviterer dig med på en stærk rejse gennem kærlighed, tab og håb. På overfladen virker alt harmonisk i familien Goodman: Faren arbejder som arkitekt, mens moren tager sig af hjemmet og hverdagen med deres to teenagere. Men som alle familier gemmer de på dybere kampe.
Mens moren kæmper mod sygdom og en tung sorg, kæmper faren med udmattelse, og datteren er plaget af en dyb præstationsangst. Hver især længes de efter nærhed og en følelse af normalitet, og sammen prøver de at finde en vej frem i en familie fyldt med konflikter.