Chuck Palahniuk i Børnehøjde

Hvis den amerikanske forfatter Chuck Palahniuk ("Fight Club", "Survivor", "Choke") skulle skrive en børnebog, ville det være "Intet". Sjældent har man set en børnebog så tæt pakket med eksistentiel angst, som langsomt, men sikkert presses til et punkt, hvor det hele eksploderer i et postmoderne mareridt. Og så er det skrevet på rigtigt sjovt dansk.

Bogen følger en gruppe syvende klasses elever i en lille provinsby med det tilpas symbolske navn Tæring. Deres verdenssyn er blevet sendt til tælling af en jævnaldrende kammerat, og de bliver som resultat sendt ud på en desperat søgen efter sandhed og betydning i en verden, hvor intet betyder noget.

Romanen "Intet" er som et harmonikasammenstød, hvor man som læser blot kan se til i morbid fascination, mens alting bliver værre og værre. Man fryder sig, man griner, man får gåsehud og kvalme, man bliver vred, og man bringes til tårer. Man ved godt, man bør kigge væk, men man kan ikke lade være, og man skammer sig over ens egne perverse tilfredsstillelse ved hele det groteske og desperate scenarie. "Intet" er modbydeligt god.

Og dog kan jeg kun give den fem ud af seks kongekroner.

"Intet" har 26 kapitler, og den medrivende handling mister meget af sit momentum, da romanens jeg-fortæller efter et medrivende kapitel 17 starter kapitel 18 med følgende ord:

"Jeg ved ikke hvad der ville være sket, hvis [Navn tilbageholdt] ikke havde [Handling tilbageholdt]"

Det ved vi som læsere heller ikke, men vi ville gerne vide det. I stedet trækkes fortællingen videres til et pseudo-klimaks i kapitel 24, som på ingen måde lever op til den nervepirrende opbygning i de første mange kapitler.Til sidst mindes vi om, at det er en børnebog, da nogle gode pointer præsenteres, så de umuligt kan misforstås.

Det til trods er "Intet" en god bog, som giver stof til eftertanke, og som bør læses af både børn og voksne.