Forudsigelig science fiktion

Året er 2154. Jorden er ødelagt, overbefolket og styret af robotter. Max og hans veninde Frey vokser op i en hård tilværelse på et børnehjem, hvor de drømmer om en dag at rejse til den enorme rumstation Elysium, der eksisterer som et parallel samfund til jorden. På Elysium er der nemlig både smukt, rigdom og maskiner som kan kurere alle sygdomme. Alle.

Jeg er normalt ret vild med science fiktion. God science fiktion. Men det er ikke en genre som Elysium tilhører. Den er både klichéfyldt, forudsigelig og til tider tåkrummende amerikansk... på den klistrede måde. Og det er ikke svært at gennemskue filmens politiserede budskab.