Lidt ujævn invation fra USA

Michael Moore deler vandene. Jeg synes, han udgør i vigtig stemme i debatten om demokrati og menneskerettigheder.
Hans nyeste film er sjovt tænkt: At invadere andre lande og stjæle god praksis på en række vigtige områder.
Den er knap så elegant udført. Den på alle måder store amerikaner Moore, som selv er et produkt af usund livsstil i USA, medbringer det amerikanske flag og besøger Italien, Frankrig, Finnland, Slovenien, Tyskland, Portugal, Norge, Tunesien og Island. Fra disse lande henter han inspiration til blandt andet ferierettigheder, god mad i skolen, universitet uden betaling, 36 timers arbejdsuge med betaling for 40 uger, ingen arrestation for besiddelse af stoffer, humane fængsler, legal abort og kvindesag.
Pointen er, at mange af disse rettigheder er faktisk opfundet i - USA. Her har man bare glemt at efterleve dem. Sympatisk, men det bliver lidt anstrengende i længden, fordi Moore hele tiden skal gentage, hvad folk siger, for at understrege pointen. Men den har vi fattet, også selv om det hele måske er for rosenrødt. Mest berørt blev jeg, da han tog fat på Tyskland og Berlinmuren, som ingen troede ville blive revet ned, samt det faktum, at tyskerne i modsætning til USA vedkender sig sin fortid. Da blev det for alvor en film, som sætter tankerne i gang, og her er der noget på spil. For det er måske sværest af alt. Samme tema gik igen i turen til Norge og Utøya, hvor mange unge mennesker blev myrdet af en mand med ekstreme sympatier. Modsvaret på denne grusomme handling er ikke mere overvågning og flere våben, men en insisteren på, at kun demokrati og frihed kan skabe et trygt og godt samfund for alle. Her blev jeg også berørt.
Så se filmen. Der er masser at tænke over.