Uvedkommende men flot

Feral er dukketeater blandet sammen med film optaget og vist samtidig. En stor hvid model med huse og mennesker. Oplyst af arkitektlamper. Afsættet er fint og beviser hvor langt man kan komme med almindelige ting som pap, tuscher, papir et par lamper osv. Forudsætningen for en god og nyskabende teateroplevelse er klart til stede, men forestillingen halter på det dramatiske og fortællende.
Historien er forudsigelig og handlingen langsom. I starten præsenteres man fint for en hovedperson og hans familie, men får ellers ikke meget kendskab til ham. Forestillingen er som et langt kedsommeligt billede på vestens forråelse og forfald, fortalt reaktionært og uden nuancer: "Alt var bedre i gamle dage, folk kom hinanden ved og hvis der kommer et spilleland i en by bliver folk arbejdsløse, der kommer forurening, graffitti, alkohol, sex og bræk på gaden og selv ældre mænd bliver tossede..."
De samme plateauer vises igen og igen og moralen er decideret tyk. Der kunne være skabt så fin en fortælling med den teknik og de remedier, men man keder sig undervejs og bliver aldrig grebet af andet end den teknik der bliver brugt. Virkelig ærgerligt.