Overdrivelse fremmer forståelsen

Forestil dig, at du kun skal bekymre dig, om det bare at være til. Hvis der fandtes en hel verden, hvor du ikke skulle forholde dig til alle de store samfundsspørgsmål såsom klima, krig og fattigdom. Ikke skulle bekymre dig om du tjener nok penge, er en god nok forælder, får høje nok karakter eller ser godt nok ud.

Sådan en verden drømmer hovedpersonen Samuel om. Denne verden findes på Mars, så i gave får han simpelhent en rumraket til at tage af sted. Det bliver dog for meget i længden, og til sidst kaster Samuel håndklædet i ringen. Han vil gerne hjem til sin datter.

Det er som altid skarpt, underholdende og flot skuespil, ligesom emnet er relevant i den vi lever i, hvor der altid er noget vi kan bekymre os om som mennesker. Desværre forsvinder budskabet. Det starter godt ud, hvor stykkets tre skuespillere sidder på scenen iført sommertøj og solbrændte kinder, og sammen snakker om det samfund vi lever i, og alt hvad man kan bekymre sig om, men hvorfor vi ikke burde bekymre os, da vi jo har det så godt.

Troværdigheden forsvinder dog lidt, da Samuel rent faktisk hopper ind i rumraketten og drager mod Mars. Overdrivelse fremmer forståelsen, i dette tilfælde bliver det bare lidt for overdrevet.