Minimalistisk, men godt!
Vurdering:
Samlet vurdering:
Dette har været mit første besøg på Teater Nordkraft, men det bliver bestemt ikke det sidste.
Jeg synes de formår at få rigtig meget ud af en meget minimalistisk sceneudsmykning og ganske få lydeffekter.
Hele stykket foregår i samme sceneri, som skuespillerne formår at udnytte til fulde ved at benytte flere forskellige ind- og udgange. Lydeffekterne er også få, men tilpas dramatiske til at de sætter den helt rette stemning.
Jeg synes de fem skuespillere (hvor 4 af dem har to forskellige roller) gør det rigtig godt og klarer sig fint igennem Shakespeares besværlige dialog imens de fastholders publikums interesse.
Måske skal man advare sarte sjæle om at der i stykket er en højst ubehagelig og blodig scene som igen er spillet så godt at man som tilskuer sidder med myrekryb bagefter.
Alt i alt synes jeg at skuespillerne for meget ud af lidt i dette stykke og jeg glæder mig til at se dem næste gang.