Skarp og rammende fortælling om en dysfunktionel familie, misbrug og afhængighed

Skarp og rammende fortælling om dysfunktionelle mønstre, misbrug og afhængighed i en familie bestående af mor, far og 2 sønner.

Med gribende dialog og overbevisende skuespillerpræstationer (cadeau til særligt Annika Johannessen, ganske enkelt imponerende), rammer stykket lige ned i mellemgulvet. Maven knuger sig sammen, når den skarpe dialog i en kaotisk blanding af kærlighed, skyld og svigt fyger gennem luften mellem de fire skuespillere.

Scenen er blot ganske simpel: scenen er omkranset af træ og et enkelt vinduesparti, samt få stole, der skal give indtryk af, at vi befinder os i deres hjem.

På trods af den ganske simpelt opbyggede scene, formår instruktøren alligevel at give et virkelighedsnært indtryk af, hvad der egentlig foregår, når en familie langsomt går i opløsning, og hvilke mekanismer, psykisk og socialt, der træder i kraft på kryds og på tværs og fortsætter i en ond, tung, barsk cirkel.

Særligt gav scenen med moren, der i total fortabelse og nedbrud knuger sig til sig selv langs væggene, et stærkt og barsk indtryk. Og afslutningen på stykket er ganske enkelt så intens, at hårene på armene på ut. rejste sig.

5 stjerner gives til et dragende, velspillet og virkelighedsnært teaterstykker, der bestemt fortjener at blive set af alle, der har mulighed for det og som ønsker at blive klogere på, hvad dysfunktionelle mønstre, afhængighed og misbrug kan gøre ved en familie.