Livsbekræftende og hjertegribende teater

Man forventer ikke ligefrem en munter oplevelse, når man skal ind og se en forestilling om hjerneblødning. Det får man heller ikke. Men jeg havde dog heller ikke regnet med at gå ud derfra med en så varm og opløftet følelse, som denne forestilling efterlader i én.
Der er noget på én gang meget smukt og meget hjerteskærende ved at se disse to mennesker kæmpe denne hårde kamp, måske fordi det er gjort så gribende at man næsten føler sig som en del af kampen og deler deres afmagt, frustration, smerte og bittesmå sejre.
Stykket fremstår på mange måder som en lang dans, en slags lille livsdans, hvor både det ubærligt hårde og det fantastisk smukke ved situationen konstant er til stede, og i bølger veksler dominans. Tilsat dansen (og kampen) er et helt kunstværk af visuelle opfindsomheder og finurligheder, som alt i alt giver et meget stærkt og stemningsfuldt udtryk. Det er en forestilling, der fra start til slut har et tag i hjertet på én, der kun bliver fastere og fastere.