I DAG:
Anbefaling - Scene

Saftligt univers i brutalistiske omgivelser

TREKANT anbefalet af Tabitha Burke
25. august 2021
Vurdering:
Samlet vurdering:
TREKANT er en storladen performance, der bryder og dissekerer krop og sanseligheder i fire forskellige kategorier. Først bydes publikum ind i en gang med termiske temperaturer og auditive monologer - hvoraf vi skulle indføres i forskellige kroppes bevægelser og tanker. I kontrast til vandtårnets brutale og bombastiske størrelse, undersolgte dette rum sig selv med for en lav og skrattende lydside og for små projektioner af kroppe. Det havde været langt mere kraftfuldt at blæse krop og stemmer ud af proportioner, så undersøgelsen rigtig kunne tage form.

Næste rum forstod jeg (måske fejlagtigt) som et venteværelse, da funktionen og oplevelsesværdien stadig forbliver uvis. Dog akkompagneret af et smukt lydbillede!

Men efterfølgende rum med forstørrede mikroorganismer i petriglas fremvist i mælkebassin gjorde den kropslige undersøgelse underværker. Her forstod jeg rigtigt, hvordan kroppens væsker undergik en forandring og tog form som både biologiske, kunstneriske, bakterielle og æstetiske værker.

Sidste rum var dog det, der imponerede mest - muligheden for at undersøge levende og tilstedeværende kroppe og deres bevægelser, der understregede deres deres daglige virke.

Spændende at få lov at fordybe sig i deres sanselighed og sårbarhed indhyllet i blåt laboratorie-lys. Både en performativ og grænseoverskridende fremstilling, da vi som publikum tvinges til at forholde os til de fire kroppe som objekter - som dyr eller organismer i bur.

TREKANT opstiller således en fascinerende undersøgelse ind i kroppen og fremstiller den både videnskabeligt og performativt. Forestillingen opererer med en fed scenografisk udfordring, der dog i min optik havde fungeret bedre, havde hele forestillingen fundet sted i samme rum som det sanselige bombardement, det i sandhed var. Havde vi været foruden ryk fra rum til rum og den deraf komne forvirring, kunne vi i langt højere grad havde overgivet os til undersøgelsen, til opdagelsen og fordybelsen i det sanseligt stimulerende univers, TREKANT formede.

Varme anbefalinger til holdet bag TREKANT, dog ledsaget af en smule konstruktiv kritik.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
DET BEDSTE AF DET HELE
Udgivelsesdato 1. dec
NEXT TO NORMAL
Spilleperiode 5. dec - 25. jan
At the right time
Udgivelsesdato 27. nov
Tivoli Juleshow - Juleminder
Spilleperiode 3. dec - 4. dec