I DAG:
Anbefaling - Scene

kejseren der ikke alene mistede tøjet, men også pusten

KEJSEREN anbefalet af Maj-Britt Riget
11. februar 2019
Vurdering:
Samlet vurdering:
Heldig følte jeg mig, da jeg den 9.02.19 igen skulle i teateret med ”Kulturkongen”.
Men forventningen til teaterstykket var uhåndterlig, for jeg viste ikke rigtig hvad det var, jeg skulle forvente. Jeg havde læst lidt i programmet En fabulerende, politisk-satirisk, musikalsk og meget fri fortolkning af H C Andersens ”kejserens nye klæder” aktuel og fræk kommentar til vor samtids politiske landskab.
Hvad det så skal betyde.
Men politisk satire og totalteater, spændende tænkte jeg. Inviterede min i Valby boende, politisk engagerede veninde, med til forestillingen. Det skulle nok blive en spændende aften tænkte jeg ,da jeg drog afsted imod København.
Desværre blev mine forventninger på ingen måde indfriet. Kejserens nye klæder er en fantastisk historie, som kan give anledning til fortolkning og snak.
Men når så den selv samme historie, bliver fortalt i bidder, hvor publikum både visuelt og mundtligt får forklaret, hvad vi skal mene om dette og hint, så er der intet af det ,der bliver godt.
Indimellem var det som om forestillingen trak vejret dybt ind, og der skete noget der var på grænsen til spændende og interessant, som da Birgitte Prins holdt en rigtig politiker tale. Talen blev samtidig vist skrevet på et lagen, det blev meget tydeligt, at det var gentagelser på gentagelser byttet lidt rundt. Sjov tænkt og fantastisk flot udført, men så gik luften af ballonen igen, og det blev bare kedeligt.
En flok børn i gult regntøj, samlede indimellem plastik op, og gik rundt på scenen, og hvis ikke vi i begyndelsen havde forstået hvad det betød, så blev det i slutscenen skreget ud til publikum. Børnene jo ikke var skyld i plastik forurening, det havde vi andre skabt, længe før de blev født.
Så vi skulle selv rydde op efter os.
Hvad det havde med kejserens nye klæder at gøre, det mangler jeg stadig, her to dage senere at forstå.
Alt i alt en meget rodet forestilling. Som min veninde sagde da vi kom ud:” Det var godt det ikke varede mere end 1 time og 15 minutter, for det føltes som 2”.
At der var mange klapsalver og to fremkaldelser, tillader jeg at tillægge en tro på, at børnenes familie var i teateret, og nød deres poder optræde.
Da vi senere sad hjemme hos min veninde, hvor hendes mand havde lavet en dejlig middag, og skulle genfortælle hvad vi havde oplevede, havde vi begge svært ved at huske noget ud over Birgitte Prins monolog.
Om du skal se forestillingen? ja det vælger du jo helt selv, men jeg var meget glad for, jeg havde en dejlig middag og godt selskab indblandet i den tur til København.


Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
DET BEDSTE AF DET HELE
Udgivelsesdato 1. dec
NEXT TO NORMAL
Spilleperiode 5. dec - 25. jan
At the right time
Udgivelsesdato 27. nov
Tivoli Juleshow - Juleminder
Spilleperiode 3. dec - 4. dec