I DAG:
Anbefaling - Scene

Perfekt børneteater for de mindste

FULD FART PÅ VILLADS FRA VALBY anbefalet af Lars Knudsen
13. oktober 2018
Vurdering:
Samlet vurdering:
Med denne forestilling har instruktør, Louise Schouw, i samarbejde med bl.a. komponisten Lars Fjeldmose, lavet en nærmest perfekt oplysningsforestilling for de mindste.

Fra begyndelsen, inden forestillingen begyndte, blev jeg betaget af den flotte og simple scenografi. Da skuespillerne kom på scenen, blev jeg med det samme draget af de gennemførte og velspillede karakterer i dette charmerende univers. Da den første sang blev sunget og den første dans blev danset, var jeg solgt.

De fire skuespillere har hver især, i samarbejde med instruktøren, skabt de hyggelige karakterer, der på fornem og elegant vis får forestillingen til at flyde så gnidningsfrit, at jeg har svært ved at forestille mig, at ét eneste barn fra forestillingens målgruppe, kedede sig ét øjeblik i forestillingens 65 minutter. De mindste blandt publikum blev hurtigt involveret i forestillingen, ved hjælp af stykkets klodsede og karikerede politibetjent, som havde brug for hjælp til at huske de mange begreber og ord som er vigtige, når man færdes i trafikken. I løbet af forestillingen bliver børnene sikkert ført igennem trafikken, ved hjælp af de to hovedkarakterers manglende erfaring, og de voksnes pædagogiske, komiske og belærende måde at lære fra sig på.

To ting i forestillingen der er værd at fremhæve:

MARIANNE BØGELUND, som bl.a. spiller Villads’ veninde Frida, formåede at gøre sine karakterer på én og samme tid charmerende, søde, elskelige, uden at gøre dem karikerede – en evne, der bestemt ikke er alle forundt.
LARS FJELDMOSE, stykkets komponist, har bidraget til forestillingen med den ene sang efter den anden, som går lige i hjertet og hukommelsen på både store og små, hvilket er både imponerende og vigtigt, når man skal oplyse.

Derudover skal der lyde stor ros til de resterende medvirkende på og bag scenen. I har alle gjort et fantastisk stykke arbejde.

Skynd jer at tage alle de små med i teatret og giv dem den oplevelse og oplysning de fortjener.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
DET BEDSTE AF DET HELE
Udgivelsesdato 1. dec
NEXT TO NORMAL
Spilleperiode 5. dec - 25. jan
At the right time
Udgivelsesdato 27. nov
Tivoli Juleshow - Juleminder
Spilleperiode 3. dec - 4. dec