I DAG:
Anbefaling - Scene

Gnistrende dialog om parforhold og forældreskab

ILT anbefalet af Marie Breindahl
24. februar 2022
Vurdering:
Samlet vurdering:
Forestillingen ”Ilt” er en lang dialog mellem et ungt par, der gennem forskellige faser af parforholdet intenst diskuterer netop parforholdet, hinanden, kønsrollerne, hvad et muligt forældreskab gør ved dem selv og hinanden, og om det overhovedet er klogt at sætte børn i verden på en forurenet klode. Et nyt individ – hvad gør det ved den personlige identitet, parforholdet og miljøet?

Stykkets ene kulisse er enkel, men velvalgt og veludnyttet af det unge par. Tempoet er højt, der er en intens interaktion mellem de to, og samtalen er krydret med både nærvær, alvor og humor. De to unge spiller godt.

Jeg føler mig underholdt af dialogen mellem de to, men stykket flytter ikke rigtigt noget for mig. Det bibringer mig ikke ny viden eller nye holdninger. Det varer en time og tyve minutter, og jeg greb mig selv i at kigge på uret undervejs. For mig sætter det ikke tanker eller eftertanker i gang, og det gør ikke nogen forskel for mig, at jeg har set det. Derfor kan jeg ikke give det mere end to kongekroner. Måske vil stykket opleves mere aktuelt af unge tilskuere, der selv står i et ungt parforhold med overvejelser om at sætte børn i verden, som den ser ud i dag?

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
DET BEDSTE AF DET HELE
Udgivelsesdato 1. dec
NEXT TO NORMAL
Spilleperiode 5. dec - 25. jan
At the right time
Udgivelsesdato 27. nov
Tivoli Juleshow - Juleminder
Spilleperiode 3. dec - 4. dec