Henrik Szklany har gjort det igen! - "Dødsbo på pløjemarken" - sidste del af trilogien om Anita

Anita (Marie Knudsen Fogh) er træt. Træt af livet. Af sit skræntende helbred, og hovedet, det kognitive, der ikke længere vil som hende. Smerter i kroppen, smerter over det hele. Træt af at kæmpe og udøve en udmattende evighedsdans med det kafkaske system i kommunen, pengene, der aldrig rækker og de barske problemer på samfundets allernederste velfærdstrin.

Der sidder hun. I sit hjem, på bjerget af et helt livs kaos, overvældende rod og uløste forhold. 67 år. Nu kan hun ikke mere. Anita vil herfra, før hun ender som en plejehjemsgrøntsag.

Men skal man give op, ja udøve en art aktiv dødshjælp på sig selv? Bør man? Kan man? Hvordan? Anita har fundet løsningen på sin iPad og er stædigt målrettet på at komme i mål.

Snart, og ganske belejligt, dukker søster Beate (Camilla Gjelstrup), Anitas 47-årige søn Lars (Marcus Gad Johansen), pseudoheksen Ester (Karla Rosendahl, med tvivlsomme urter i ærmet) og en kommunal sosu-charmør (Thomas Kristian Bek) op i Anitas hus – og et sandt, men til tider urkomisk drama om Anitas fortsatte livseksistens udspiller sig.

Kudos til Marie Knudsen Fogh, der spiller helt sublimt og leverer replikkerne med sådan en humoristisk spiddende timing og mimik, at man bliver helt i tvivl, om Marie fremfører sine replikker i drømme i det virkelige liv.

En rose sendes også til Karla Rosendahl og hendes næsten staccato-rytmiske, semi-autistiske, underspillede, men yderst humorvækkende præstation, uagtet om det er udi Gnags-sang eller interaktioner med de andre på scenen.

Sammen med det tekniske folk, der atter har formået at lave en helt imponerende scene- og lydvæg, hvor publikum på overbevisende vis suges ind i denne socialrealistiske tragikomedie, har dramatiker Henrik Szklany gjort det igen. Tilendebragt Anita-trilogien, spækket med absurd sjove oneliners og spidsfindige detaljer fra samfundets allerbagerste parket, som man skulle tro kun kan lade sig gøre at opfange, hvis man enten selv har levet i miljøet eller ukueligt studeret det i årevis.

Tillykke til Aalborg Teater og hele holdet bag trilogien.

***

Lavpraktisk anbefaling:

Aalborg Teater skriver på sin hjemmeside, at forestillingerne (1, 2 og 3) kan ses uafhængigt af hinanden. Undertegnede har set 1'eren, nu 3'eren, men ikke 2'eren. Det anbefales helt klart herfra at se alle 3 forestillinger, da meget indforstået viden og humor ellers går tabt, trods der i 3'eren med bevidst og skånsom hånd forsøges at samle op på 1'eren og 2'eren.


NB: Emnet selvmord bliver behandlet i forestillingen og Aalborg Teater henviser til, at hvis man er i krise, er pårørende til et menneske i krise eller overvejer selvmord, kontakt da Livslinien på telefon 70 201 201.