Misery

Efter både at have læst Stephen Kings roman og set Rob Reiners filmatisering fra 1990 adskillige gange, var jeg meget spændt på resultatet af denne forestilling.

At få disse to mesterværker til at virke på et teater, kræver instruktion og skuespil i særklasse. De fire hovedkræfter bag forestillingen, instruktør Sargun Oshana, scenograf Benjamin la Cour, og skuespillere Mads M. Nielsen og Lise Baastrup, formår på elegant vis at lave en forestilling, der på trods af en, af mange, velkendt historie, til tider både forskrækker og forbløffer.

Historien udvikler sig efter, at forfatteren Paul Sheldon vågner op hos sygeplejersken Annie Wilkes efter en alvorlig bilulykke. Hun har passet plejet ham og alt er tilsyneladende godt, men...!!!

Scenografien er holdt simpelt og giver på den måde plads til at lade de to skuespillere udfolde sig. Hvilket man må sige, at de gør – især Lise Baastrup gør rollen som den sindssyge Annie Wilkes livagtig, troværdig og til tider skrækindjagende. Mads M. Nielsen leverer en stabil præstation i rollen som den uheldige forfatter, men det der gør forestillingen værd at se, er deres samspil. De supplerer hinanden nærmest perfekt.
Lyssætningen og scenografien bliver brugt til perfektion og er med til at give publikum fornemmelsen af, at man ser en gyser og giver en følelse af, at der kan ske noget uventet og ubehageligt.

At jeg ikke giver den mere end 4 kroner, skyldes, at den alligevel ikke formåede at holde mig fanget i de ca. to timer forestillingen varede. Gyser som genre, er svær at få til at fungere 100 % på teatret, men Misery er et godt forsøg, som bestemt fortjener at blive set.