Et fortryllende juleventyr for de mindste

En fin fortælling om næstekærlighed, søskendebånd og magiske konger.

En kold morgen på Folketeateret og vi bliver pænt gelejdet ind
i salen præget af en ivrig og spændt stemning. Dog placeres vi langt ude til højre og må kigge direkte ind i et sort moltonklæde under hele forestillingen med et skævt blik på scenen. Jeg er klar til at brokke mig.

Men som forestillingen begynder afsløres en simpel scenografi centreret om en stor oplyst klode med to pladser på hver sin side, der indtages af stykkets to engle.

Forestillingen er bygget op som en oplæsning, et juleeventyr fortalt af Elise Müller akkompagneret af cello og sang af Lea Havelund. Dynamikken mellem de to er meget fin og er har en fascinerende evne til at opretholde koncentrationen hele vejen igennem hos selv de mindste teatergæster.

Fortællingen bygges op omkring de to søskende, Maja og Babette, der farer vild i vinterkulden en dag, de er ude for at søge hjælp til deres fødende mor. Undervejs farer de vild og møder 3 forskellige konger, der har brug for deres hjælp til deres magiske problemer - og ender med at få tre gaver med hjem som tak for hjælpen.

Historien fortælles ikke blot med Müllers indlevende stemme, men bygges op omkring små scenografiske kunstværker trukket ud af kloden som skiver af en vandmelon. Hvert sceneskift understøttes af den fineste cellomusik og en omdrejning på kloden.

De scenografiske 'skiver' er dragende og ændrer perspektivet fra at fokusere på Müllers mimik og egen fantasi til et lup ind i et miniature dukketeater. Igen et fantastisk greb til at bevare koncentration og fordybelse i historien. Dog blev jeg dog påvirket af min placering i salen, da jeg knap kunne se halvdelen af de smukke scenografiske 'skiver'.


Fortællingen om en vordende mor, 3 konger, 3 gaver en lysende stjernehimmel og et barn, der skal fødes til jul, drages der tydelige paralleller til den bibelske fortælling om Jesu fødsel. Omend moralen synes at læne sig op af juleevangeliets, får jeg også associationer til den lille pige med svovlstikkerne, samt de klassiske julekalendre på DR og TV2. Der er ynde, der er spænding, der er gys. Men der er også fortællingen om at 'kærlighed overvinder alt', som er en skøn påmindelse i en juletid, der er påvirket af så meget andet uhygge.

Dog oplever jeg en manglende indlevelse fra cellisten og en anelse for hurtige stemmeskift fra fortælleren, der desværre gør at forestillingen mister en anelse integritet i mit univers.
Men igen – jeg er ikke det tiltænkte publikum, og jeg sætter derfor min lid til den dybe koncentration, der varede fra start til slut blandt publikum med et aldersgennemsnit på 6 år.

En fin fortælling, der når ud til den yngre befolkning med overraskende flot scenografi og indlevelse.