Jeg var bevæget og underholdt

Petra von Kants bitre tårer er en dramatisk fortælling om kærlighed og mangel på den samme. Plottet bygges omkring ensomhed, frustrationer og desperat søgen efter en forløsning. Det lykkes dog at bygge en fortælling, hvor publikum ikke drukner i alle de ekstreme følelser hos skuespiller. Det kan være, at det skyldes den måde historien bliver fortalt. Det bliver skruet op for kunstige gestus, samtaler, poser, som om skuespillerne ikke indlever sig helt i deres roller. Det er måske befriende, fordi når endeligt Petra von Kants bitre tårer triller ned, så skærer det i hjertet ret seriøst takket Nanna Skaarups Voss præsentation.
Det er noget Almondovar stil over den måde historien bliver fremstillet, men markante kvinde roller, også i deres fysiske fremtoning, farver på scenen, brug af musikken. Det er en meget æstetisk oplevelse.
Petra von Kants bitre tårer er en anderledes historie og anderledes teater forestilling, hvor jeg fornemmer at skaberen af dette projekt udfordrede sig selv og publikum, og den slags kan man være fan af eller slet ikke fordrage. Jeg var bevæget og underholdt.