For sent til tiden

Lad det være sagt som det første, at Only Teardrops musikalsk bliver slået ihjel på turnescenen i Grøndal Multicenter. Mere charmerende er visse vokal- og skuespilpræstationer hist og her, men instruktøren og holdet bag sang og musik bør have røde ører: At sende amatørspillere på scenen uden at have styr på lydteknikken og med selvtillid som X Factor-auditions gone wrong er ikke i orden. Heldigvis for de fleste lader netop de fleste til at nyde laveste fællesnævners grisefest, selvom tv-melodigrandprix giver mere spænding end denne 80’er toer formår at opbygge. Returflyet er lettet, længe før drinken er drukket.

Total oversolgt i programmet kæmper det kæmpe emseble og hovedrollerne energisk for at holde sammen på enderne, og det er alligevel godt gået med så bredgabende en (klichefyldt) historie. På casino er det så næsten okay, at bandet gemmes væk bag rød velour, for mere groovende er det heller ikke. Men hvorfor ikke give det et instrumentalt rampelys forrest på scenen og generelt skrue ned for de mange birollers interferens med kernen om familiearv og -intriger? Det er som om, der er blevet sagt ja til alt, hvad hver enkel medvirkende har foreslået under de lange prøver. Typekarikaturer får vi rigeligt af samt platte vittigheder.

God timing og baggrundsspil skal dog roses. Især Robert og Røskva-rollerne gør også sit til, at der er noget værd at blive for, men forvent en historisk rutsjetur for ikke at sige rodebutik. Med nok at kigge på uden at købe sig fattig. Det har billetten allerede sørget for!