Tilfældighedernes oprør

Et virkelighedsinddragende koncept med at lade skuespillere samt udvalgte publikummer træde ud af teaterrummet står og falder med dagsformen.

Denne steghede fredag var Nørrebros forbipasserende ikke nemme at få spillet ind i historien om et oprør. Måske fordi der ikke rigtig er en historie, men mere en følelse af fællesskab om en sag, der bliver skabt på stedet. Og det er altså ikke nok, når skuespillet står og falder ud på grund af den intense stemning i sagens natur.

For der skulle også tages hensyn til byens nysgerrige børn, der kom og åbnede den mørklagte dør til virkeligheden. Det var næsten som om verden var for tæt på til at blive fiktionaliseret. For stykkets bærende element er lidt laveste fællesnævner og høhø - det er også altid sjovt at grine af typer - men så skulle man måske selv få lov til at holde kameraet. Stemningen var nemlig hjemmebiograf med tekniske problemer, og byrumsteatret bør med flere magiske ingredienser kunne røre en noget stærkere drink op, så lysten til at lege med kunne blive forstærket.