Uhygge i kolonihaven

Kolonihaven er indbegrebet af danskhed og dansk hygge. Måske også symbolet på snæversyn og misforståede familieværdier. Der er i hvert fald ikke meget hygge "En sommerdag i oktober", da far og mor venter Ida, deres datter. Alt er falsk og forlorent med plastikblomster, hvoraf den ene - oh rædsel - er skæv og må tages op efterladende et hul. Men pyt, datter Ida har nok en blomst med, når hun kommer efter 4 måneders fravær til den nyindkøbte kolonihave. Ida kommer uden blomst og endnu værre uden den forventede og ønskede glædelige besked om mand og snarligt (barne)barn - endnu mere oh rædsel, måske er Ida lesbisk.
Ida er klimaaktivist, og stykket kredser om klimakatastrofen og forældrenes ødelæggende adfærd.
Idyllen og naturen ikke bare krakelerer, den går helt i sort med rosevin, ætsende bemærkninger og en havedam, der ser ud til at være fyldt med svovl. Der er kunstige fuglestemmer, kødædende egern og hjorte og en mor, der bliver mere og mere vanvittig. Ida bliver også vanvittig, men hun kan ikke løbe sin vej.
Det er absurd og grotesk teater, og det hele bliver serveret lige i hovedet på publikum af de 3 glimrende skuespillere.