Forventning og Skuffelse

Jeg synes, at det var meget ambitiøst af Aalborg Teater, at kaste sig ud med en moderne adaptation af Fjodor Dostojevskijs mesterværk Forbrydelse og Straf. En af de bøger, som har gjort stort indtryk på mig, på grund af dens intensitet og dramatik. Noget, jeg desværre savner i forestillingen, som jeg så i går. De stilistiske midler fungerede ikke for mig. Jeg synes godt om, når forskellige sanser bliver involveret i teater, således at stemningen omfavner os, der skal indleve sig i historien. Det indtryk fik jeg dog ikke. Jeg fik mere følelsen af, at formen tog over indholdet. Det er som om, at man ikke havde mod til at give plads til dilemmaer og tragedier alene. Det som var svært for personerne i forestillingen, skulle formidles, efter min mening, med ensformigt fremtoning, mest råbende. Men jeg mærkede ikke lidelse, som Forbrydelse og Straf bygger på og handler om. Måske var ønsket, at brede Dostojevskij til brede publikum, men for mig indsnævrede dette Forbrydelse og Strafs oprindelig værdig. Jeg synes, at der ligger mere i Forbrydelse og Straf, end krimi. Det er en tragedie, og derfor var jeg meget overrasket, at opleve forestilling, hvor publikum opfordres til at grine under Forbrydelse og Straf. Forestillingen var en forvirrende og skuffende oplevelse for mig.