Et smukt og hjertevarmt stykke om den sidste tid i livet
Vurdering:
Samlet vurdering:
”Den allersidste dans” er et smukt og hjertevarmt teaterstykke, som handler om syv ældre borgeres sidste tid på et plejehjem. Stykket er krydret med mange musikalske indslag, som er smukt fremført og bringer minder frem om en svunden tid. Også måden, de har valgt at illustrere dels rolleskift, dels døden, på, er meget opfindsom og velfungerende. Der var enkle, men velvalgte rekvisitter, flot lyssætning samt gode og overbevisende skuespilpræstationer. En diskret lyd af et tikkende ur minder om tiden, der er ved at rinde ud. Jeg var rørt under hele stykket, og der var intet, jeg kunne have ønsket anderledes. Derfor giver jeg stykket 6 kongekroner.