Afbrudt på grund af regn - helten reddede os ikke
Vurdering:
Samlet vurdering:
Forestillingen må være uden for bedømmelse, da den blev afbrudt før tid. Men vi havde en håndfuld karakter, og så havde vi en helt og en skurk, men det vidste vi ikke før til sidst, og det hele var inspireret af den japanske forfatter Haruki Murakami, men man behøvede ikke at have læst ham, for der kom et rullende får med musik i maven, og det gjaldt om at fokusere og være 100 % til stede, men hvor alvorligt vi tog det, vides jo ikke, og det slutter her.
Masser af mystik samtidig med, at det var meget mærkeligt ikke at have et plot. Og vi fandt det ikke. Det værste og det bedste var, at den mest irriterende karakter var vores selvbetitlede helt, der dokumenterede rejsen, men var total malplaceret, og at den 'hamrende charmerende', men også 'klamme' skurk var en superpræstation af Johannes Lilleøre!