cyrano

Cyrano er en klassiker, der piftes op af Aalborg Teaters teamet. Mange unge skuespiller, som kan nogle funky bevægelser, og Martin Ringmose er også ungdommelig med sin flotte manke og monologer som lyder som om han er med en poetry slam konkurrence. Jeg er ikke fan af poesi og meget af mening, måske af den grund, gik jeg nok glip af. Men jeg har nydt denne forestilling, fordi det der fangede mig var poesi for øjnene. Mens jeg så på forestillingen, tænkte jeg, at det bedste anmeldelse vil være en række bevægende billeder, som bliv konstrueret på scenen. På teaters hjemmeside læste jeg, at Yuri Butusov, den russiske instruktør, ofte bliver sammenlignet med avanceret jazz eller abstrakt kunst. Og det genkender jeg også. Mange af de metaforer som blev brugt i forestillingen kunne jeg ikke forstå, men jeg, fornemmede deres poesi og nydt dem. Forestillingen er delt i to, og desværre var den anden del ikke lige så interessant, måske på grund af selve historiens fremgang, men måske de anvendte udtryksformer blev bare gentaget for meget. Men alt er jeg meget glad for, at jeg trodset sneen og kom af sted for at møde Cyrano.