Yoga, tarmkræft og personlige erindringer

Stykket ”Far” handler om alt hvad overskriften siger.

Derfor tog jeg min egen far under armen og begav mig af sted for at se opførelsen på Katapult i Aarhus. Det var langtfra hvad vi begede havde forestillet os, men alligevel ramte det plet. Min far fik kræft for to år siden og jeg begyndte at dyrke yoga.

”Far” er en personlig fortælling om en søns reaktion på faderens kræftsygdom, der i dette tilfælde er tarmkræft. Inden vi som publikum træder ind i salen, bliver vi bedt om at tage vores sko af. Vi finder hurtigt ud af hvorfor: Vi er trådt ind i en 90 minutters lang yoga-session.

Christian Gade Bjerrum står placeret på et håndklæde, kun iført et par grønne badebukser (de helt små af slagsen). På engelsk introducerer han os til vores yogatime, da vi åbenbart befinder os i Mexico, hvor han er yogainstruktør.

Men selvfølgelig skal vi ikke kun lave yoga. Efter vi har lavet yogapositionen ”Stolen” må vi tage plads og historien om Christian og hans far bliver fortalt. Det er fortællingen om forholdet mellem en far og søn, og hvordan et kræftforløb kan tolkes vidt forskelligt. Faderen modtager kemoterapi, mens sønnen (Christian) har et mere holistisk syn og tænker at alternativ behandling er vejen frem.

For at vi som publikum kan forstå hans syn på sygdommen, bliver vi naturligvis indført i yogaens verden, hvilket suppleres med Christians fortælling, videoklip fra faderens sygdomsforløb og alle de dertilhørende frustrationer.

Generelt er det en stærk fortælling, som lader os komme tæt ind på et menneske vi ikke kender, både Christian og hans far (som i øvrigt er til stede denne aften).
Dog bliver det ikke til en emotionel og narcissistisk enetale, da vi som publikum aktivt inddrages i stykket – dette gennem yogaøvelser og oplæsninger. Vi sidder på stole i en rundkreds midt på scenen, hvilet forstærker følelsen af, at vi er sammen om det her, det handler om os alle, hvilket giver mening, da kræft er noget rigtig mange mennesker har haft eller vil få tæt ind på livet.

Jeg gik derfra med følelsen af, at min egen far måske havde fået en større forståelse for hvorfor yogaen blev så vigtig for mig, dengang han blev syg. Dog savnede jeg en større forståelse for, hvorfor min far satte sin lid til kemoterapien. Vi får Christians historie og syn på kræftsygdommen, men der er altid flere sider af samme sag, som i dette tilfælde må stå lidt hen i det uvisse.