En fantastisk, uforklarlig oplevelse

”Spil Af Tid” er … udefinerbart. Uforståeligt. Udtryksfuldt. Meningsfuldt. Mærkværdigt. Grænseoverskridende. Rammende. Absurd. Ekstremt. Uhyggeligt. Klamt. Morsomt. Grotesk. Ubehageligt. Enkelt. Dragende. Dyrisk. Menneskeligt. Intenst. Og så er det ALT for meget – på den helt rigtige måde. Det er spillet med en sådan energi at savl og sved drypper på ned på det sorte gulv, og selv publikum efterlades forpustede, både når skuespillerne vrider sig i smerte, når de skraldgriner i uhyggeligt hysteri eller når sidder helt stille og lytter intenst. Ord, kroppe og ansigter bærer og skaber sammen stemninger og følelser, der er umådeligt genkendelig på trods – eller måske netop på grund – af de ekstreme udtryk. Den fantastiske energi bliver på intet tidspunkt tabt, og i hvert ansigt er der hvert sekund noget interessant at blive draget ind i.
Stykket er personligt, voldsomt og emotionelt, og hele vejen igennem kan man mærke, at noget gør ondt. ”Spild Af Tid” rammer en, uden at man kan forklare hvorfor. For stykket kan ikke forklares – det skal opleves.