Skriften sker, på skrift - uforløst her

Hvor skal vi ånde? Jo, i de indlagte sætningspauser, kommaer, der gør, at det bliver ved en monolog med indlevende mimik. Ordene er kun lune.

Teksten slipper bare ikke siderne, den sidder i mundvigene, og med alt for lidt brug af det tredimensionelles rum muligheder klarer en stripdown opsætning sig ikke. Der er ingen understregninger, vægten er ligeligt fordelt. Hvor er musikken? Hvor er overraskelserne, noget der forfører? Giv os noget at holde i! Flere brydninger og gentagelser, ja, elektrochok, en gang til!

Jeg vil til hver en tid hellere høre højtlæsning fra lænestol med lukkede øjne end en dyster time i sikker lyssætning.

For jeg kan slet ikke leve mig ind i telefoner uden stik, kældertrapper uden døre og skrivemaskiner med usynlig blæk.

Der er ikke rigtig noget på spil. Ingen dramatik. Intet teaterblod, der banker.