To helt forskellige historier

I stykket "Kinder K" flettes to historier sammen - uden at de dog har noget til fælles overhovedet.

Den ene historie - historien fra 1939 - fortæller om den gale mands (læs: Hitlers) forsøg på at fjerne alt, hvad der ikke var "sundt" både på sjæl og legeme, for at opnå den rene, ariske race.
Det betegner vi i dag som racehygiejne, og her havde det enkelte individ ikke noget valg.
Beslutningen og udøvelsen var fuldstændig topstyret.

Den anden historie er nutidig.
I dag får alle gravide kvinder i løbet af deres graviditet tilbudt forskellige prøver - fx nakkefoldsscanning og fostervandsprøve - som kan påvise, at barnet eventuelt fødes med en defekt som fx Downs syndrom. Herefter er det kvindens valg - måske i samråd med sin mand -, om hun ønsker at gennemføre graviditeten eller ønsker en provokeret abort, der i dag er fuld lovlig.
Valget her ligger hos det enkelte individ, og der er ikke tale om racehygiejne, men om man magter/ønsker et barn, der er omsorgskrævende og ikke får den optimale start i livet.

Skuespilpræstationerne var fine, scenografien enkel, virkningsfuld og til tider raffineret, men stykket hang ikke sammen for mig. De to historier er så forskellige at de kræver - synes jeg - hver deres fortællerum.