Innovativt teaterrum under konstruktion

Lad det være sagt først: Room 4.1 kræver noget af dig. Vanemæssigt at du ændrer rutinen med, at mens skuespillerne bevæger sig, er du stillestående. Det bliver nødvendigt at flytte dig for at få det meste med. For der sker meget. Og det er et godt tegn, at man bliver nysgerrig på indholdet. Det er blot lidt problematisk, at der ikke er plads til gode pladser til alle. Så jeg opgav og zonede ud i perioder, idet sceneteknikken også tager sin (vente)tid, hvilken henledte tankerne mod at være tv-publikum.

I og med der ikke er nogen egentlig udviklende historie, men optagelser af diverse scener, der dog stiger i intensitet, savner jeg en klarere markering af, om vi er en del af eller en vægflue i scenerummet. Interaktion med enkelte publikummer finder sted, men ellers bliver man mest 'flyttet rundt på' af crew og skiftevis fokuseret på ikke at skygge for andre, selv blive skærmet eller trådt over tæerne. Med fordel kunne menneskemassen have været guidet mere smooth. I øjeblikke var vi alle i samme båd, og indfanget af stemningen, som da den griseagtige overlægetype vinker os frem. Her var lyset i spil, hvilket burde blive anvendt mere. Modsat distancerede for meget skærmkiggeri, især indledningsvis.

Det der skete var interessant, uden stram storyline eller personer, man blev klogere på. Jeg håber forestillingen vil udvikle sig over spilleperioden. Der er rum for justeringer inkl. yderligere eksperimenteren - den fiktive instruktør må træde i karakter!