I DAG:
Anbefaling - Scene

Hvad er du allermest bange for?

SPIL DØD vol. 7-12 anbefalet af Katrine Rønne Nikolajsen
1. april 2019
Vurdering:
Samlet vurdering:
Hvordan håndterer man de svære følelser - dem der gør ondt, og som kan være svære at sætte ord på?
I forestillingen ”Spil død vol. 7-12”, portrætteres netop disse følelser med ord og sanseindtryk i en fin harmoni af skuespil, leg, dans og deltagerinddragelse. Publikum føres gennem et spil om følelsen angst, hvor man undervejs møder karakterne Alma og William, som gennemlever hver deres angst. Spillet danner en fin ramme til at tale om følelserne, da det på trods af dybden i emnerne giver publikum følelsen af, at det jo bare er noget, vi leger.
Børnene blandt publikum oplevede både at grine, blive bange og lidt kede af det. Forestillingen er ikke bange for at gå ind i følelserne og dvæle lidt ved dem, men det vender hele tiden tilbage til grinet og humoren, så det opleves som trygt at følge med skuespillerne ind i de svære følelser. De to skuespillere er dygtige, humoriske og nærværende.
Dog kan forestillingen være lidt aldersgruppeforvirrende, da selve formen muligvis vil virke barnlig for en præpubertær 12årig, mens elementer af forestillingen kan virke lidt skræmmende for et barn på 7 år. Men der er ikke tvivl om, at alle aldersgrupper – voksne inklusiv – vil gå fra forestillingen med stof til eftertanke.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Karrusel af Kasper ØRUM
Udgivelsesdato 22. nov
KAYA SYNGER JOMFRU ANE BAND
Udgivelsesdato 25. okt
2nd Quake
Udgivelsesdato 20. nov
Leviathan
Udgivelsesdato 15. nov