Ikke helt som forventet

Denne udgave af Cabaret formåede ikke helt at ramme mig, på den lidt euforiske og energiske måde som jeg har oplevet andre udgaver af Cabaret gøre. Dog har jeg alligevel fundet mig selv siddende der i salen på Aalborg Teater i tankerne, mere end en gang i løbet af de timer der er gået, siden jeg overværede forestillingen i torsdags. Så måske har den alligevel ramt mig, men på en anden måde en jeg havde forventet.
For jeg havde forventet at gå fra teatret med den før beskrevne Kit Kat Club følelse. Men den følelse har jeg ikke haft, hverken da jeg gik fra teatret eller nu. Jeg tror, en del af skylden skal skydes på kulisserne (eller manglen på samme), den nøgne grå stålkonstruktion der udgjorde bagscenen, var jeg ikke fan af. Jeg anerkender det bevidste kunstneriske valg af kulissen, men jeg tilslutter mig den ikke. Jeg havde ofte svært ved, at finde ud af på hvilken lokalitet vi befandt os, og kunne derfor godt have brugt en ”her er vi” rekvisit. Jeg følte, at jeg brugte for meget energi på at finde ud af hvor vi var.
Jeg fandt det også lidt svært at holde styr på tidsintervallerne, selvom der dog blev givet hints gennem replikkerne fra tid til anden.

Det var som sædvanligt, fristes man til at sige, en fantastisk performance af både skuespillere og musikere. Jeg elsker, hvordan Aalborg Teater inddrager musikerne som en del af forestillingen.
Karakterne var gennemførte og veludførte. Replikkerne var humoristiske og den mildest talt noget alternative form for inventar var genialt. Begge var årsag til mange grin fra publikum.

Slutscenen var, for mig, meget gribende og rørende. Som gitteret gled ned, og de stod der spæret inde, blev jeg ramt af en form for tristhed for de skæbner, der før var så fulde af liv, men nu var fanget et sted hvor livet ville blive så markant anderledes. Jeg tænkte på hvad deres skæbne ville blive, og hvilke mennesker de ville være ”på den anden side”. Og det var de tanker og følelse jeg tog med mig, da jeg gik ud fra teatret i torsdags, og der er med de tanker og følelser, at jeg har fundet mig selv siddende der i salen på Aalborg Teater.

Så ja, forestillingen har ramt mig, men ikke som forventet med en eufori og glæde, men med eftertænksomhed og respekt. – og det er vel egentlig helt okay, når det kommer til stykket.

Hvis du har lyst til at få rørt lattermusklerne, samtidig med at du får noget at tænke over, går du bestemt ikke galt i byen ved at tage ind og se Aalborg Teaters udgave af Cabaret