1. juli 2012
KAN OPLEVES I ODENSE; ÅRHUS, ÅLBORG & KØBENHAVN
Sean Durkin har bedrevet den nok mest opsigtsvækkende amerikanske debutfilm på denne side af 'Paranormal Activity'. På helt andre, raffinerede præmisser, ganske vist, men med samme isnende konsekvens. Den psykologiske thriller (som fik instruktørprisen på sidste års Sundance-festival og siden kom til Cannes) omhandler fortrædelighederne i og omkring en sekt, i hvis midte en ung kvinde (som lystrer alle titlens fire navne) uforvarende lander. Det nye amerikanske stjerneskud Elizabeth Olsen indtager hovedrollen, mens sektens både skræmmende og karismatiske leder spilles af den Oscar-nominerede John Hawkes fra 'Winter's Bone'.