31. marts 2011
over SKYER under VAND
KAN OPLEVES PÅ CD
Det kan sagtens være, at 22-årige Xander Linnet er kommet suverænt fra start med ’Det Burde Ikk Være Sådan Her’, der har toppet download- og airplaylisterne, og allerede været afspillet mere end to millioner gange på YouTube. Men sangen er blot en smagsprøve på, hvad han har i baghånden til sit hastigt voksende publikum.
Det eneste, der med garanti bliver lige ud ad landevejen med dansk musiks nye historiefortæller, er hans mundrette omkvæd. De gemmer sig faktisk over alt. Over skyer, under vand – og et sted midt imellem.