4. september 2021
KAN OPLEVES I VALBY
Reumert-vindende doku-drama om PTSD. Deres liv er forandret. De har PTSD. Alle har de været udsat for oplevelser, der har forandret dem og deres liv for altid.
Fire krigsveteraner kæmper deres helt egen kamp for at vende tilbage til samfundet igen. En kamp, hvor de udfordrer deres PTSD, deres skam og manglende selvtillid på den mest ultimative og udstillende måde.
Med den filmiske klassiker Deer Hunter som guide lader Fix&Foxy fire krigsveteraner møde sig selv og dem de var engang. Her vender de tilbage til de livsforandrende øjeblikke, de har gennemlevet, i forsøget på at genskabe deres liv. Det liv de havde, før det blev knust.
MY DEER HUNTER blev kåret til Årets Forestilling ved Årets Reumert 2021. Instruktør Tue Biering modtog hædersprisen ved samme lejlighed.