9. september 2012
KAN OPLEVES PÅ TEATER GROB I KØBENHAVN
GROB går i kødet på den danske folkeskoles allerhelligste arena – lærerværelset.
Handlingen udspiller sig under det planlagte ”jubilæumsudvalgsmøde”. Her samles en gruppe lærere for i fællesskab at planlægge skolens store mærkedag. En mærkedag, der skal samle lærere, elever og forældre.
Men det, der umiddelbart skulle være et projekt i fællesskabets og solidaritetens ånd, bliver snart en kampzone for modsatrettede dagsordner, åbenlyse personlige forskelle og mindre åbenlyse magtspil.
BØRN ER DUMME er en komedie om folkeskolen og om nogle af de lærere, der befolker den. Om en ikke helt almindelig og meget demokratisk arbejdsplads i Danmark.