My Deer Hunter – barsk psykologisk realisme
Vurdering:
Samlet vurdering:
Et realistisk drama om fire soldaters liv og følelser efter udsendelserne til krigsområderne. Stykket har en overraskende reference til den amerikanske film ”Deer Hunter”. Rekvisitter samt lyd- og videoeffekterne, som er integreret i skuespillet, virker godt. Ekssoldaternes dybe alvor virker stærkt og overbevisende, mens ansigtsudtrykkene forstærkes af nærbilleder, som optages og vises, mens stykket står på. Det er stærke sager at have kæmpet i en krigszone, og det forandrer de mennesker, der har været udsendt. Deres historie fortjener at blive fortalt, og de psykologiske følger fortjener at blive forstået. Derfor er dette velspillede teaterstykke vigtigt, og jeg giver det 6 stjerner.