Gør et uendeligt projekt færdigt

Jubilæumsudvalget skal lave en hyldest til folkeskolen. Det er så fint nok, hvis man har en aktie i den, som de mange undervisere, der var tilstede denne aften. De grinte højest. Selv af vindlyde lavet med munden.

Scenografien er fed, der er bygget anden sal på Grob. Stykket starter i lang tids mørke, hvilket virker dumt: Der er ikke behov for at skærpe fokus på replikkerne, når der er tale om komedie. En noget brugt en, der kører slavisk efter berettermodellen. Der bliver sat noget på spil, da nyansatte Melek overhører en telefonsamtale om en "dødsdom" og vælger at løbe med rygtet til resten af lærerkollektivet.

Det virker nærmere en smule forstemmende, hvis alt læreranstalten har at byde på er hippien, ildsjælen, nervevraget og hyggeonklen. Ledet af et mavesår med roterende afstressningsøvelser. I øvrigt sjovt.

Men man har svært ved at tro, at det er Anna Bros manuskript. Der ligges hårdt ud, og pusten tabes. Det ender med at protrættere fem stereotyper, der fungerer mere eller mindre godt. Fremhæves kan den sympatiske skoleleder Anders (Per Scheel-Krüger), der med sin anerkendende pædagogik synes: "Nu gør vi lige det her færdigt." Og musiklærer Lars (Simon Stenspil), der bare virker mere realistisk end de andre dumme lærere.

Det er i et par gode replikker fremfor den alt for tynde handling, at Børn er dumme er sjovest. Der må udsættes et nyt udvalg.